”God inkassoskik” er en retlig standard for god opførsel, der skal overholdes af alle, der driver inkassoforretning. Reglerne om god inkassoskik er primært opstillet for at beskytte skyldner, men skal også beskytte kreditor. Derudover skal der tages hensyn til andre involverede – fx skyldners familie, arbejdsgiver og omgangskreds. ”God inkassoskik” er en række regler – skrevne og uskrevne – der dikterer, hvordan en inkassosag skal (og ikke skal) føres. Reglerne søger at skabe en balance mellem hensynet til skyldneren og hensynet til kreditors ønske om en hurtig og effektiv inddrivelse af fordringen.
Udgangspunktet fremgår af inkassolovens § 9:
”Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.”
Inkassolovens § 9 er jo næppe udtømmende for så vidt angår omfanget af ”god inkassoskik”. Derfor fremgår der i mange af inkassolovens andre regler eksempler på, hvad god inkassoskik egentlig er, og hvad der forstås ved ”urimelig pression, skade eller ulempe”. Selv dette er dog ikke udtømmende, og ligesom alle andre ”god skik”-standarder, er god inkassoskik primært fastlagt ved domme. Der er et vist sammenfald mellem god advokatskik i inkassosager og god inkassoskik.
Udgangspunktet er, som nævnt, at den, der udøver inkassovirksomhed, skal gøre dette uden at udsætte nogen for unødig pression, skade eller ulempe. Der er altså tale om et såkaldt proportionalitetsprincip, hvilket betyder, at et skridt til inddrivelse af en fordring ikke må tages, hvis et mindre indgribende skridt havde ført til samme resultat. Derfor er det fx i strid med god inkassoskik, hvis inkassatoren (den, der inddriver en fordring), tager fordringen til inkasso uden først at undersøge, hvorvidt den overhovedet eksisterer (dvs. fx at modtage en faktura eller et kontoudtog.)
Eksempler på handlinger, der er i strid med god inkassoskik:
1. | Inddrive en gæld, der ikke er forfalden |
2. | True med retlige skridt, som ikke er aktuelle (fx true med at sende en sag i fogedretten, hvis der endnu ikke foreligger et eksekutionsgrundlag) |
3. | Vildlede skyldner |
4. | True med at give oplysninger om gældsforholdet til fx skyldners omgangskreds |
5. | Udstille skyldnerens gældsforhold (fx ved at ankomme til skyldners bopæl i en bil påtrykt ”inkasso”) |
6. | Chikanere skyldner |
7. | True skyldner (fx true med registrering hos RKI, selvom der ikke er grundlag for dette i den pågældende sag) |
Der er flere eksempler i inkassobetænkningen(bet 1996 1321) s. 86-88.
Overfor kreditor findes det samme proportionalitetsprincip som overfor skyldner: der må ikke uden kreditors samtykke iværksættes dyrere inddrivelsesskridt, hvis det må antages, at billigere inddrivelsesskridt ville have samme effekt.
Derudover kan det generelt siges, at god inkassoskik i forhold til kreditor går ud på, at inkassatoren skal varetage kreditors interesser. Inkassator må altså ikke uden kreditors samtykke godtage en aftale om fx betaling af halvdelen af gælden til fuld og endelig opgørelse.
Desuden har inkassator en vejlednings- og undersøgelsespligt. Fx skal inkassator vejlede kreditor om mulighederne for inddrivelse og omkostningerne heraf. Omfanget af pligten afhænger dog af omstændighederne. Desuden skal inkassator rådgive om, at helt håbløse sager ikke opstartes/fortsættes – fx hvis skyldner er på invalidepension uden udsigt til nogensinde at få et arbejde igen og samtidig skylder mange millioner væk. Inkassator skal også vejlede om nye regler, småsagsprocessen, formularer, blanketter og lignende, samt hvis en sag bliver dyrere eller mere tidskrævende end først antaget.
Eksempler på handlinger, der er i strid med god inkassoskik, jf. praksis
1. | Det er i strid med god inkassoskik at true med retlige skridt, som ikke er aktuelle |
2. | Det er i strid med god inkassoskik at pålægge højere renter end tilladt efter præceptive lovregler |
3. | Påtrykning af ”RKI-autoriseret” og ”A-inkasso” på kuvert var i strid med god inkassoskik |
4. | Fremsendelse af inkassobreve direkte til skyldners arbejdsplads var i strid med god inkassoskik |
5. | Fordringer solgt til personer, om hvem det må vides, at disse ikke vil søge at inddrive fordringen på lovlig vis er i strid med god inkassoskik. |
Som ændring til tidligere praksis, anses det efter højesteretsdommen U.2004.99H ikke længere som værende i strid med god inkassoskik at tage en bestridt fordring til inkasso. Synspunktet er gengivet i flere af Advokatnævnets kendelser (j.nr. 02-402-00-1222, j.nr. 02-0407-2000-2735, j.nr. 02-0408-99-4296) God inkassoskik tilsiger dog, at man tager stilling til skyldners indsigelser og ikke blot ignorerer dem. Derfor bør man som inkassator gøre sine kunder tydeligt opmærksom på, at man skal orienteres om alle indsigelser allerede ved sagens fremsendelse. Rådgiveren skal herefter svare på indsigelserne, hvis kunden ikke allerede har gjort det, og ellers gøre opmærksom på, at indsigelserne er rådgiveren bekendt.