Formålet med at tage en inkassosag i fogedretten er at få sit krav tvangsfuldbyrdet. Vores vigtigste opgave i fogedretten er altså at skaffe dig din betaling så hurtigt som muligt. Det er langt de færreste skyldnere der betaler hele gælden på fogedmødet, og gælden søges derfor normalt tvangsinddrevet via et udlæg i skyldners aktiver. Udlægget gør, at hvis skyldner ikke kan tilbyde en afdragsordning (eller senere misligholder en indgået afdragsordning) har vi mulighed for at tvangssælge de genstande der er taget udlæg i.

For at din ret som kreditor bliver sikret bedst muligt, vil vi normalt altid foretage udlæg i skyldners aktiver, selv om skyldner tilbyder en afbetalingsordning. Såfremt skyldner i inkassosagen betaler hele det skyldige beløb kontakt på fogedmødet foretager vi dog naturligvis ikke udlæg.

For at vi kan foretage udlæg ved fogedretten i en indbragt inkassosag, er det et krav at skyldner møder. Eneste undtagelse til dette er, hvis der er tale om udlæg i fast ejendom i henhold til et pantebrev, jf. retsplejelovens § 395, stk. 1, 2. pkt.

Såfremt skyldner ikke møder i fogedretten vil vi normalt anmode om at få skyldner anholdt og politifremstillet.

Hvad kan der foretages udlæg i?

For at skaffe dig dine penge i din inkassosag via tvangsfuldbyrdelse og tvangssalg, er der en lang række ting, som vi kan foretage udlæg i. Der er dog også en række begrænsninger som man skal have sig for øje.

Der kan kun foretages udlæg i skyldnerens egen formue. Hvis det ikke er skyldner selv, men en forælder, bror, ven eller kæreste der møder i fogedretten, kan der altså ikke foretages udlæg i deres aktiver.

I praksis kan det dog tit være vanskeligt at afgøre, hvem den egentlige ejer af en genstand er. Skyldner vil ofte påstå at en genstand, som vi forsøger at få udlæg, ikke ejes af denne. Her vil det være fogedretten der udøver et skøn af afsiger kendelse om spørgsmålet. Det er dog et meget normalt ”træk” for skyldner, og derfor også noget man skal udvise en naturlig skepsis overfor.

Der er en generel formodning for, at ting, der befinder sig i skyldners hjem, tilhører skyldner eller en anden person der er en del af skyldners husstand. Såfremt skyldner bor alene må man altså gå ud fra, at genstande i hjemmet alene tilhører skyldner. Dette betyder, at det bliver skyldner der skal bevise, at genstanden ikke tilhører denne, såfremt skyldner vil undgå udlæg under inkassosagens behandling i fogedretten.

Penge som skyldner har med sig i fogedretten må man ligeledes formode tilhører denne.

Krav om økonomisk værdi

Formålet med et udlæg er, at tvangsfuldbyrde en gæld. Det er derfor et krav, at det udlagte har en vis økonomisk værdi. Det er dog ikke en betingelse for udlæg, at genstanden kan sælges på tvangsauktion.

Såfremt genstanden kan sættes på tvangsauktion, er det ikke en betingelse, at den må forventes at kunne indbringe noget ved tvangssalg lige nu. Det kan som eksempel være et hus til en værdi af 1.000.000 kr., der er belånt for 1.200.000 kr., af andre kreditorer med bedre sikret ret end dig. Det hus kan ikke antages at ville give dig nogen værdi ved tvangssalg lige nu, men du kan alligevel godt foretage udlægget, selv om hæftelsen overstiger værdien pt.

Selve den økonomiske værdi, en genstand repræsenterer, synes ikke i sig selv at være afgørende for, om et udlæg tillades.

Hvor omfattende et udlæg?

Det fremgår af Retsplejelovens § 507, stk. 1 at kreditor ved et krav om penge kan foretage udlæg:

”[…]i en så stor del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af kravet samt af omkostninger ved forretningen og det udlagtes opbevaring indtil auktionen.”

Det betyder altså, at det er fogedretten der, via et skøn, afgøre i hvilket omfang udlæg tillades. Det er her det beløb, man må kunne forvente at indbringe ved et tvangsmæssigt salg, der skal lægges til grund. En computer købt for 8.000 kr. for 2 år siden, vil ikke være noget nær 8.000 kr. værd ved et tvangssalg i dag, og den kan derfor alene ”dække” et af fogedretten fastsat, mindre beløb.

Både skyldner og du kan forlange det udlagte vurderet, jf. Retsplejelovens § 507, stk. 3.

Se Artiklen om begrænsningerne i udlæg, herunder trangsbenificiet, kommer indenfor den næste uge.