NB: Denne artikel er skrevet som noter til faget "skatteret" ved Syddansk Universitet. Den var ikke oprindeligt tiltænkt at blive udgivet, og vil derfor også bære præg af dette. Formålet med artiklen er alene at give et overblik over emnet driftsomkostninger og driftstab.
Denne artikel er skrevet med "almindelige" mennesker for øje, og er derfor ikke alene tiltænkt brug for advokat.
I hele SL er der en fundamental sondring mellem indkomst og avance. Ideen er, at selve grundlaget for erhvervelsen af indkomsten er indkomstopgørelsen uvedkommende, og at det alene er indkomstgrundlaget, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
Vi illustrerer ofte dette ved en sammenligning med et æbletræ, hvor æblerne er indkomsten og træet er indkomstgrundlaget. Udgifterne til at købe æbletræet er en anlægsudgift og derfor ikke fradragsberettiget. Derimod er der fradrag for de udgifter som anvendes til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det vil altså her sige udgifter til gødning, beskæring og udgifter til plukning af æblerne, jf. SL § 6.
På indtægtssiden er det så den indkomst, der kommer ved salget af æblerne, der skal beskattes jf. SL § 4. Hvis den skattepligtige derimod sælger selve æbletræet er det som udgangspunkt skattefrit, jf. SL § 5. Med mindre han lever af at sælge æbletræer eller købte træet fordi han regnede med at det ville stige i værdi.
Begrebet ”Driftsomkostninger” er udviklet gennem over 100 års praksis, og det stammer derfor fra rigtig mange forskellige kilder.
Grundlæggende fradrag – SL § 6
SL § 6 indeholder hovedreglen for, hvilke udgifter, der kan fratrækkes ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst. Det er specielt driftsomkostninger og renteudgifter. De fradragsberettigede udgifter er i SL § 6, litra a beskrevet som ”De udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger”. Det følger underforstået af SL § 6, at private udgifter, anlægsudgifter, udgifter til gaver osv. ikke er fradragsberettigede.
Kun udgifter der skal hjælpe med at erhverve en skattepligtig indkomst kan fradrages. Det er altså et krav at det fradragne beløb havde til formål at skatte en anden indkomst, der er skattepligtig. Udgiften skal også have en vis sammenhæng med indkomsterhvervelsen. En udgift til fx gaver kan som udgp. ikke fradrages, idet de som udgp. ikke kan anses som afholdt for at erhverve indkomst, men derimod normalt er en privat udgift. Man kan dog godt fradrage for visse gaver, hvis der er en direkte sammenhæng mellem udgiften og indkomsterhvervelsen. Fx ved personalegaver eller reklamegaver. Ud over det, så er de specialregler for visse gaver til fx særligt godkendte foreninger eller gaver til almenvelgørende eller almennyttige institutioner.
Udgiften skal faktisk være en udgift, altså forbrug eller en værdiforringelse. Det må ikke bare være en genplacering af penge i fx en fast ejendom. Udgiften skal være afholdt i det indkomstår den ønskes fradraget.
Udgift eller indkomstgrundlag
Det er alene udgifter, der er afholdt i forbindelse med den løbende indkomst, der er fradragsberettigede. Der er derfor ikke fradragsret for udgifter, der vedrører indkomstgrundlaget. Der er altså ikke fradrag for udgifter til at etablerer et indkomstgrundlag, til at udvide et indkomstgrundlag, eller til at ændre et indkomstgrundlag. Heller ikke til at afvikle et indkomstgrundlag i øvrigt. Man kan dog godt forestille sig at nogen af disse udgifter har en så direkte sammenhæng med den løbende indkomsterhvervelse, at etableringssynspunktet fortrænges, og udgiften derfor bliver en fradragsberettiget driftsomkostning.
Udgifter uden fradragsret
Der findes udgifter der ud fra et samfundsmæssigt synspunkt ikke kan anses som fradragsberettiget, selv om de ikke har for fjern en sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Det følger af SL § 6, sidste pkt. ”eller på anden måde.” Det er bl.a. udgifter til bøder, bod eller lignende, eller udgifter til politiske partier.
Der er også nogle regler der er MEGET specifikke, fx i LL § 8 D der forbyder fradrag for udgifter til bestikkelse.
Udgiften skal udgøre et forbrug eller en værdiforringelse I bestemmelsen bruges ord som ”udgift” og ”er anvendt”, og disse fremhæver klart, at der skal være tale om en udgift der har medført et forbrug, en nedslidning eller en værdiforringelse. En omdisponering af formuen repræsenterer ikke et forbrug, og kan derfor ikke fradrages.
Der er altså ikke fradrag for udgifter til:
- Anskaffelse af aktier da det er en formueforøgelse
- Udgifter til forbedringer da det er en værdiforøgelse
- Udgifter til nedbringelse af gælde
- Investeringer i andre virksomheder
For at det er en udgift, skal den skattepligtige have påtaget sig en endelig, retlig forpligtelse i indkomståret til at betale en udgift, for at der kan anerkendes fradragsret.
Driftstab
Driftstab er udtryk for en udgift, en værdinedgang eller et passiv, som skatteyderen uforudset påføres på grund af udefra styrede hændelser. Et driftstab er fx et kautionstab eller en erstatning som skal ydes. Tabet kan først fradrages når det er endeligt konstateret, og det er skatteyderen der har bevisbyrden for at tabet er opstået. Hvis der skal være tale om fradrag for udbetalingen af en erstatning, skal driftstabet, og derved skaden, være opstået som følge af driften af virksomheden. Vi havde i timen en sag om en kvinde der faldt på et vådt toiletgulv på et diskotek. Der konstaterede landsretten, at det i det konkrete tilfælde IKKE kunne karakteriseres som en driftsudgift, der var normal eller naturlig i forbindelse med drift af et diskotek. Risikoen for at gæster falder er ikke et udslag af en normal driftsrisiko, og kan derfor ikke fradrages.
Periodisering
Reglerne for periodiseringen af disse udgifter og indtægter er som de fleste andre steder retserhvervelsesprincippet og pligtpådragelsesprincippet. Altså at en indtægt efter SL § 4 skal medregnes fra man erhverver ret til den, mens en udgift efter SL § 6 skal medregnes fra der opstår en pligt til at dække den.
Du kan læse mere om inkasso, inkassosagens gang og reglerne for inkasso ved at følge linksene.